Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Anne Langgaard

Anne Langgaard

Hverdagens poesi og skønhed er omdrejningspunktet i Anne Langgaards kunstneriske praksis. Med udgangspunkt i de genstande og materialer, der udgør det tilsyneladende banale baggrundstæppe for vores liv, undersøger hun gennem skulpturelle transformationer deres æstetiske, poetiske og eksistentielle potentiale. Hendes værker peger på det, vi normalt tager for givet, og insisterer på en opmærksomhed over for det lille, det uanselige og det tilsyneladende betydningsløse. Langgaard arbejder med dagligdagsobjekter og materialer såsom brugte karklude, krøllede papirer, saltstænger og luftforladte balloner. Gennem skulpturelle processer transformeres disse elementer til værker i materialer som bronze, aluminium og keramik. Herved fastholdes hverdagens flygtige øjeblikke og der opstår en spænding mellem det forgængelige og det varige. Transformationerne fungerer ikke som idealiseringer, men som undersøgelser af tid, omsorg og værdi. Værkerne kan læses som stilleben af levet liv: frosne øjeblikke, der peger på livets skrøbelighed og det sublime i det tilsyneladende ubetydelige. Med humor og genkendelighed som centrale strategier balancerer Langgaards værker mellem det banale og det eksistentielle; mellem dagligvarer fra discountbutikken og døden som et grundvilkår. Hverdagen bliver hos hende et memento mori; et forsøg på at fastholde det flygtige med en bevidsthed om umuligheden af netop dette. Ved at værdigive hverdagsobjekter og give dem monumental karakter udfordrer hun etablerede hierarkier for værdi og skønhed. Anne Langgaard er uddannet fra Chelsea College of Art and Design i London. Hun bor og arbejder i København og er medlem af det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station. Langgaard udstiller både i Danmark og internationalt.

Sorter efter

56 produkter

Filtre

UdsolgtFloor piece as wall piece
Hang On
Anne Langgaard
Hang On Salgspris2.200,00 kr
Untitled
Anne Langgaard
Untitled Salgspris3.000,00 kr
Untitled
Anne Langgaard
Untitled Salgspris2.200,00 kr
Untitled
Anne Langgaard
Untitled Salgspris2.200,00 kr
Untitled
Anne Langgaard
Untitled Salgspris1.000,00 kr
UntitledUntitled
Anne Langgaard
Untitled Salgspris3.200,00 kr
DreamingDreaming
Anne Langgaard
Dreaming Salgspris850,00 kr