Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Samarbejder

Format Artspace og kunstoplevelser uden for de traditionelle gallerirammer

En ny vision for kunst uden for galleriets grænser
Format Artspace, der er anerkendt for sin dynamiske og nytænkende tilgang til kunstscenen i København, fortsætter med at redefinere, hvad et galleri kan være. Vi ønsker kontinuerligt at udvide, hvad et galleri kan være, og hvor mødet med kunsten kan opstå - derfor har vi igennem, de sidste 12 år bestræbt os på at skabe kunstneriske oplevelser i tæt samarbejde med et bredt netværk af virksomheder, kulturinstitutioner og kunstforeninger. På den måde kan kunsten forankre sig i nye kontekster og udfordre grænserne for, hvordan vi møder kunsten i vores hverdag i spændingsfeltet mellem det private, det offentlige og det kulturelle rum.

Samarbejder, der skaber gensidig værdi
Gennem skræddersyede og stedsspecifikke udstillinger bringer Format Artspace kunsten tættere på publikum og fremmer en direkte dialog mellem kunstværk og betragter. Ved at flytte kunsten uden for de traditionelle galleriomgivelser skabes der ikke alene større synlighed for de repræsenterede kunstnere – det åbner også dørene for nytænkende samarbejder på tværs af brancher og sektorer.

En platform for innovative partnerskaber
Format Artspace har som mål at udvide og styrke sit netværk ved at integrere kunst i arbejdsmiljøer, kulturelle institutioner og private organisationer. Denne tilgang skaber ikke blot æstetiske berigelser, men fremmer også dynamiske og inspirerende omgivelser, hvor kunsten spiller en aktiv rolle i at forme og forny de rum, den bliver en del af. Virksomheder og organisationer får mulighed for at omdanne deres fysiske rammer til kreative og engagerende miljøer, der appellerer til både medarbejdere og besøgende.

Eksempler på samarbejder:

Kunstforeninger: Året igennem tager vi ud til kunstforeninger og leverer udstillinger til eget ophæng i fx 1-2 måneder. Som oftest er aftalen at der garanteres et minimumskøb fra kunstforeningens side. Vi samarbejder bla. med foreninger som Politiken, Gyldendal, TV2, CBS, Lundbeck, Bispebjerg Hospital, Røde Kors, Implement og mange flere. Kontakt os, hvis du har en kunstforeninger, der trænger til ny kunst.

Særophængninger og løbende samarbejder:

Vi har flere faste samarbejder, hvor vi året rundt eller i perioder ophænger kunst for større og mindre virksomheder. Heriblandt Ibsens Hotel, Brandts Museum, Kontorfællesskabet Klub og D’Angleterre.

Vi er superstolte af, at vi igennem mere end 5 år har haft et fast samarbejde med Betty Nansen Teatret omkring deres årlige sæsonplakat. Hvert år udpeger og inviterer Format Artspace i samråd med teatret en af galleriets kunstnere til at skabe et værk særligt til teatret, som bliver årets plakat, der kan købes igennem galleriet og på teatret. Derudover er det også lykkes, at opbygge en smuk teater-specifik kunstsamling til teateret, da værkerne bagved plakaterne alle er blevet erhvervet af teatret.

Skal vi samarbejde?

Ønsker din virksomhed eller organisation at skabe et inspirerende og unikt miljø gennem kunst? Format Artspace tilbyder ekspertise inden for både små og store projekter og sikrer, at kunstværkerne nøje afspejler jeres behov og vision. Med en omfattende erfaring og en lang række succesfulde installationer kan vi hjælpe jer med at transformere jeres rum til noget helt særligt.

Gennem dialog og partnerskab skaber vi rum, der motiverer, engagerer og inspirerer. Besøg os på Gasværksvej 9 eller skriv til os for en brainstorm på gode ideer.